Din indkøbskurv er tom.
Salgs- og leveringsbetingelser for From Grafisk AS
- Tilbud og aftale
- Pris
- Levering
- Betaling
- Ejendomsret, ophavsret m.v.
- Forsinkelse
- Mangler
- Ansvar
- Underleverandører
- Periodiske skrifter/vedvarende kontraktarbejde
- Købeloven
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse mellem kunden og From Grafisk AS, i det omfang, de ikke fraviges ved udtrykkelig aftale herom imellem parterne.
§ 1. Tilbud og aftale
1.1. Tilbud er bindende for From Grafisk AS i 30 dage fra tilbudets dato at regne.
1.2. Aftale er indgået, når kundens accept er modtaget af From Grafisk AS.
1.3. Har kunden anmodet From Grafisk AS om at udarbejde konceptudvikling, kreative oplæg, originalmateriale m.m., er From Grafisk AS berettiget til at få dette arbejde betalt.
1.4. Tilbudet er betinget af, at:
– Materiale og processer kan bearbejdes maskinelt som forudsat i tilbudet.
– Kunden kan ikke forlange arbejdet udført i del-leverancer i stedet for én samlet leverance som anført i tilbudet.
– Det af kunden fremsendte materiale svarer til From Grafisk AS’ afgivne tilbud.
§ 2. Pris
2.1. Alle priser er ekskl. moms og levering.
2.2. Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemførelse er indtrådt stigninger i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller i øvrige omkostninger, er From Grafisk AS berettiget til at regulere prisen med sådanne dokumenterede stigninger.
2.3. Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemførelse er indtrådt fald i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller i øvrige omkostninger, er kunden berettiget til at kræve prisen reguleret med sådanne dokumenterede fald.
2.5. Ud over den tilbudte eller aftalte pris er From Grafisk AS berettiget til at kræve betaling for:
– Ekstraarbejde som følge af at det grundmateriale, kunden har givet From Grafisk AS, viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuldt.
– Ekstraarbejde som følge af at kunden rekvirerer rettelser eller ændringer i det leverede materiale, efter at arbejdet er påbegyndt.
– Ekstraarbejde som følge af at kunden foretager flere korrekturer end aftalt i tilbudet.
– Overarbejde og andre foranstaltninger som aftales med kunden efter aftalens indgåelse.
– Opbevaring, udlevering, håndtering og forsendelse af kundens digitale eller analoge materiale og værktøj efter levering har fundet sted.
– Ekstraarbejde som følge af at aftalen ikke kan gennemføres i en kontinuerlig produktion grundet kundens forhold.
§ 3. Levering
3.1. Levering sker ab fabrik/underleverandørs fabrik.
3.2. From Grafisk AS bestiller og betaler dog for transport til bestillers anviste adresse/adresser.
3.3. From Grafisk AS as er forpligtet til på bestillers anmodning og for deres regning at tegne transportforsikring.
3.4. Levering finder sted på det tidspunkt, der er aftalt med kunden, dog med forbehold for forsinkelser eller forhindringer, der skyldes:
– Kundens handling eller undladelse.
– De i punkt 8.1 nævnte omstændigheder.
3.5. Ved disse forsinkelser har From Grafisk AS ret til en forlængelse af leveringstiden eller til at hæve aftalen.
3.6. Hvis en begivenhed som ovenstående bevirker, at opfyldelse af From Grafisk AS leveringsforpligtelser fordyres, er From Grafisk AS forpligtet til at opfylde leveringsforpligtelserne, såfremt kunden erklærer at ville betale den af From Grafisk AS beregnede merpris.
3.7. Såfremt der ikke er aftalt noget tidspunkt for levering, bestemmer From Grafisk AS leveringstidspunktet.
3.8. Al forsendelse sker på kundens risiko, også i tilfælde hvor varen leveres fragtfrit.
§ 4. Betaling
4.1. Medmindre andet er aftalt, skal betalingen ske inden 14 dage fra fakturadato.
4.2. Der påløber rente fra forfaldsdagen med From Grafisk AS’ til enhver tid gældende rente.
4.3. Indgår betaling senere end aftalt, tillægges morarenter efter From Grafisk AS’ til enhver tid gældende morarentesats, p.t. 2% pr. påbegyndt måned fra fakturaens forfaldstid at regne til betaling sker.
4.4. På From Grafisk AS anmodning er kunden til enhver tid pligtig at stille bankgaranti til sikkerhed for betaling. Fremsættes anmodningen efter aftalens indgåelse, er From Grafisk AS forpligtet til at friholde kunden for enhver udgift forbundet hermed.
§ 5. Ejendomsret, ophavsret m.v.
5.1. Ophavsretten til de af From Grafisk AS udviklede for- arbejder og koncepter, kreative oplæg, originalmateriale m.m. tilhører From Grafisk AS og må ikke uden From Grafisk AS’ godkendelse overlades til tredje- mand.
5.2. Hvad From Grafisk AS har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe af forarbejder, mellemprodukter, materialer, værktøjer m.m. til brug for leverancen er From Grafisk AS’ ejendom. Dette gælder, uanset om det tilvejebragte er særskilt faktureret.
5.3. Det i 5.2. omhandlede må alene anvendes til arbejder for kunden og opbevares kun efter særskilt aftale herom.
§ 6. Forsinkelse
6.1. Indtræder forsinkelse, er kunden med det af 3.1. følgende forbehold kun berettiget til at hæve aftalen, såfremt han samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker til nøjagtig bestemt tid.
§ 7. Mangler
7.1. From Grafisk AS har intet ansvar for fejl, som kunden ikke skriftligt har rettet i korrektur, herunder print, digitale informationer, prøvetryk og lignende.
7.2. Kunden er ikke berettiget til prisafslag eller til at nægte at modtage det bestilte ved mindre afvigelser fra godkendt prøve eller aftalt specifikation.
7.3. From Grafisk AS har ret til en mer- eller mindrelevering på indtil 10% af aftalt oplag. I de tilfælde hvor papir eller andet materiale er fremstillet specielt til ordren af andre end From Grafisk AS, har From Grafisk AS ret til en rimelig mer- eller mindrelevering ud over 10% af aftalt oplag, dog højst svarende til From Grafisk AS’ leveringsbetingelser.
7.4. Kunden er ansvarlig for straks at reklamere over en mangelfuld leverance. Undlades reklamation eller reklamerer kunden for sent, mister kunden adgangen til at gøre manglen gældende. From Grafisk AS er berettiget til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid.
7.5. From Grafisk AS hæfter ikke for fejl eller mangler, der kan henføres til, at kunden selv tilvejebringer papir eller andet til leverancen.
7.6. From Grafisk AS er uden ansvar for fejlplacering af klæbede eller indlagte elementer, såfremt kunden ikke skriftligt har givet From Grafisk AS nøjagtig instruktion om disses placering.
7.7. From Grafisk AS giver ingen garanti for manglende eller dublerede numre ved leverancer indeholdende nummererede arbejder. Ved leverancer indeholdende arbejder, som er nummererede ved modtagelsen, beregnes eventuelle rettelser af numre ekstra.
§ 8. Ansvar
8.1. I tilfælde af forsinkelse og i tilfælde af mangler ved det leverede har From Grafisk AS intet ansvar, hvor forsinkelsen eller manglen skyldes:
– Fejl i eller beskadigelse af produktionsudstyr, der bevisligt har forårsaget forsinkelse eller beskadigelse af produktionen.
– I tilfælde af arbejdskonflikter af enhver art.
– I øvrigt enhver omstændighed som From Grafisk AS ikke er herre over, såsom brand, vandskader, naturkatastrofer, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, oprør, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden lignende force majeure situation.
8.2. Forsinkelse eller mangelfuld leverance er omfattet af den 8.1 omhandlede ansvarsfrihed, hvis årsagen til under From Grafisk AS forsinkelse eller manglende udførelse er en af de i 8.1. nævnte omstændigheder eller virksomhedens ophør.
8.3. From Grafisk AS hæfter ikke for kundens drifttab, tab af avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af kundens retsforhold over for tredjemand, jf. dog 8.4., i tilfælde af forsinkelse eller mangler ved det leverede.
8.4. From Grafisk AS er ansvarlig i tilfælde af, at et leveret produkt forårsager personskade eller volder skade på ting, hvis den pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet til ikke erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed.
From Grafisk AS er kun ansvarlig for erhvervstingskade, hvis det dokumenteres, at skaden skyldes, at han eller hans folk har begået fejl, der ikke burde have været afværget ved kundens kontrol af de leverede produkter.
From Grafisk AS er dog aldrig ansvarlig for skade, der forvoldes på kundens eller andres produktion, på produkter der emballeres i/etiketteres med de leverede produkter eller på ting, i hvis fremstilling disse produkter indgår, medmindre det dokumenteres, at der fra From Grafisk AS side er handlet med grov uagtsomhed. From Grafisk AS hæfter aldrig for driftstab, avancetab og andet indirekte tab. I tilfælde af at From Grafisk AS i anledning af en erhvervstingskade bliver pålagt et ansvar over for tredjemand, der rækker ud over de fastsatte grænser for From Grafisk AS ansvar, er kunden pligtig til at holde From Grafisk AS skadesløs herfor såvel som for sagsomkostninger.
8.5. From Grafisk AS har intet ansvar for kundens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, billeder, tegninger, mønstre, illustrationer,tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr, derunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder. Pådrager From Grafisk AS sig ansvar over for tredjemand i anledning af bestillernes manglende hjemmel til udnyttelse af tredjemands tilkommende rettigheder, holder kunden From Grafisk AS skadesløs for et sådant ansvar.
8.6. From Grafisk AS har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom, som f.eks. originaler, materialer o. lign., som ikke er From Grafisk AS, men som er overladt denne af kunden med henblik på løsning af en aftalt opgave eller med henblik på opbevaring, herunder på opbevaring af arbejder From Grafisk AS har udført. From Grafisk AS er dog ansvarlig, såfremt det godtgøres, at tabet eller beskadigelsen skyldes grov uagtsom adfærd udvist af From Grafisk AS eller hans folk. Kunden må selv sørge for forsikring af genstanden imod skade og undergang.
§ 9. Underleverandører
9.1. From Grafisk AS er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre hos underleverandører.
§ 10. Periodiske skrifter/vedvarende kontraktarbejde
10.1. Hvis der med kunden af periodiske skrifter/vedvarende kontrakter ikke er truffet anden aftale, gælder en opsigelsesfrist på 3 måneder for måneds- og kvartalsskrifter, og 6 måneder for uge- og 14 dages skrifter.
§ 11. Købeloven
11.1. Dansk lovgivning herunder Købeloven finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang, retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende salgs- og leveringsbetingelser. En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske domstole i overensstemmelse med danske værnetingsregler.