Din indkøbskurv er tom.
GreenTec ændrede på en tryksag og blev mere effektive
Maskinproducenten GreenTec brugte i mange år masser af tid på at finde stickers til deres produkter på lageret. Hver enkelt sticker var trykt for sig, og der gik meget tid med at finde alle frem. I dag sparer de den tid, fordi de har ændret én ting: Måden mærkerne produceres på, nemlig som samtryk på ét ark
GreenTec brugte i forvejen From Grafisk til alle deres andre tryksager, og i 2017 fandt de ud af, at From Grafisk også laver stickers – et produkt, de bruger rigtig meget. Der sidder nemlig mange selvklæbende mærker på sådan nogle maskiner. Alt lige fra logo til produktspecifikationer og advarselssymboler skal findes frem og sættes på i produktionen. En proces, der kan være tidskrævende.
I mange år blev de selvklæbende mærker trykt enkeltvis, og lagermedarbejderne i GreenTec plukkede de stickers, der skulle på hver enkelt maskine fra lageret. Det betød, at der var en vis risiko for, at de forkerte stickers blev sat på maskinerne, selvom GreenTecs medarbejdere er omhyggelige. Det tog også tid af finde de rigtige mærker frem på lageret.
Lige indtil en medarbejder fik en ide: At samle alle stickers til hver maskine på ét ark. From Grafisk spillede med på ideudviklingen, og i dag har GreenTec i stedet for ca. 200 forskellige løse stickers fået udviklet 45 stickerkits med alle de mærker, der passer til et givent produkt samlet på ét ark. Virksomheden sparer tid og risikoen for fejl er minimeret.
Leverandørskifte blev til faglig sparringspartner
Da GreenTec for 4 år siden overvejede at skifte leverandør, var der tre parametre, der var vigtige for dem: kvalitet, leveringstid og pris. Før brugte virksomheden en leverandør, der lå længere væk, men der var simpelthen bare for stor afstand, og det påvirkede leveringstiden.
GreenTec er ofte af sted på messer i Europa, og som i så mange andre virksomheder, så opdager de først, at der mangler brochurer, når der ikke er flere. Og så er det upraktisk at skulle køre langt for at hente dem, fortæller Kim Brodersen:
"Det betyder rigtig meget at have en god leverandør tæt på."
"Her foregår tingene tit i sidste øjeblik. Fx skal vi bruge tre brochurer til en messe i Frankrig på tirsdag, og det er bare ikke noget problem hos From Grafisk. De når det altid, også selvom vi presser dem med en nærmest urealistisk deadline. Og er der noget, der ikke er som det skal være, reagerer de eller fikser det selv. Det betyder rigtig meget at have en god leverandør tæt på."
Med leverandørskiftet fulgte også besparelser, fordi priserne var lavere end hos den gamle leverandør. Men selvom pris er et parameter for de fleste, er der pludseligt vigtigere parametre end pris, når leverandøren bliver en sparringspartner. Kim fortæller:
"From Grafisk er ikke bare et trykkeri. Vi får også faglig sparring og det betyder rigtig meget."
I GreenTec får de mange gode ideer, og det er ikke altid, de kan lade sig gøre. Men sammen med From Grafisk udvikler de på ideerne:
"Nogle gange er ideerne ikke realistiske, men så finder vi sammen ud af, hvad vi så kan. From Grafisk er gode til at komme med kreative ideer, så vi finder altid en god – og nogle gange bedre – løsning", pointerer Kim, som også mærker gevinsten ved leverandørskiftet. For marketingmedarbejderne betyder samarbejdet med From Grafisk, at de også sparer tid i hverdagen. Bestillingen foregår nemlig på en helt anden måde, end hos den gamle leverandør:
"Det er super nemt og hurtigt at bestille."
"Det er blevet meget nemmere. Vi skal ikke selv holde styr på, hvad det er for nogle filer, From Grafisk skal bruge. Vi logger bare på vores egen webshop og trykker på billedet af filen og bestiller med få klik. Er der rettelser, uploader vi bare en ny fil. Det er super nemt og hurtigt at bestille."
Marketingmøde i showroom gav ny inspiration
En gang om året holder GreenTec et marketingmøde, hvor de ser frem mod det nye år og planlægger aktiviteter. I 2016 holdt de mødet i showroomet hos From Grafisk og fik en rundvisning i trykkeriet.
"Der er marketingmaterialer fra gulv til loft, og det er virkelig inspirerende at se, hvad man kan lave og hvad andre har gjort. Vi fik rigtig mange nye ideer med hjem, og mange af dem er blevet til nye materialer", fortæller Kim Brodersen.
Besøg showroomet og få ny inspiration
Har du en ide eller vil du have sparring på nye materialer, er du velkommen i vores showroom. Bestil tid her eller ring til os på 75 52 77 11.