Ekstern salgskonsulent

Ekstern salgskonsulent

Brænder du for at sælge ideer og kan du lide at skabe ting sammen med kunderne?

FROM Grafisk er inde i en spændende udvikling og søger i samarbejde med K plus K en salgskonsulent til at øge vores fokus på salg af tryksager og storformat produkter. Herunder posters, banner, skilte, reklameflag og messeudstyr m.m. Vi søger en person, som KAN og VIL sælge! – og stadig udvikle sig.

Hvem er vi?

FROM Grafisk er et solidt og veldrevet trykkeri, som tilbyder alt inden for trykkeribranchen lige fra offsettryk, digitaltryk og til storformatprint. Virksomheden tager særligt hensyn til miljøet og er Svanemærket og FSC® certificeret.

Vi er et team på 20 medarbejdere, som tilsammen har mange års erfaring inden for branchen. Omgangstonen er uformel, direkte og humoristisk. Arbejdstempoet og moralen er høj, og vi har altid travlt i produktionen. Blandt vores engagerede medarbejdere finder du folk, der mestrer deres håndværk til fingerspidserne. Vi har både uddannede trykkere, printoperatører, grafiske designere samt kontorpersonale, der altid yder en super kundeservice til de kunder, der lægger vejen forbi vores kontor.

En af vores styrker er nærhed og fleksibilitet i samarbejdet med kunderne. Vi vil gerne have endnu mere fokus på det store udyrkede potentiale inden for tryksager. Markedet, mulighederne og ideerne vokser hele tiden. Kunderne efterspørger nye løsninger/ideer/størrelser og produkter. Som salgskonsulent bliver du afgørende for denne vækst, hvor du professionelt sparrer, udvikler og servicerer kunderne.

Dine opgaver: Opbyg din egen kundegruppe

  • Dit primære fokus er salg af diverse tryksager (fra det lille visitkort til det store katalog eller store banner)
  • Du skal sælge/tilbyde/øge de mange muligheder, der er inden for tryksager
  • Du skal opbygge og skabe din egen kundekreds – (du får leads / kundeemner)

Din profil: Du er ekstern sælger – eller VIL gerne være det?

  • Du har kendskab til salg – gerne som ekstern sælger, men ikke et krav
  • Har du en baggrund inden for tryk- /messebranchen er det en fordel, men ikke et krav
  • Du bor i en kørselsafstand på ca. 1 time fra Kolding og får hele Danmark som distrikt
  • Du er en teamplayer som både besøger kunder, og arbejder fra kontoret i Kolding
  • Du er ambitiøs, seriøs og brænder for at levere service og fleksibilitet til kunderne

Du tilbydes: Et job, hvor du udvikler dig som sælger

  • Et job hvor du kan udfordre dig selv, og opnå personlige resultater
  • Grundig oplæring i produkterne og evt. salgstræning/sparring (Vi vil gerne uddanne dig)
  • Et meget kompetent bagland, som har en stor faglig stolthed og et højt serviceniveau
  • Attraktiv lønpakke med fastløn/provision, som matcher dine kvalifikationer
  • Bilordning, samt andet relevant IT og telefonudstyr

Vi søger i samarbejde med K plus K:

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Michael Krogh (K plus K) på mobil 20 25 16 10
Jobbet skal søges online (ansøgning og CV) via dette link: SØG JOB ONLINE
Ansøgningsfrist: mandag d. 18 februar 2019
Jobstart: Efter aftale